Nyttig info / Husdyr

Husdyr

Ifølge foreningens vedtægters § 22 må der kun holdes husdyr efter forudgående skriftlig tilladelse fra bestyrelsen eller fra administrator på bestyrelsens vegne. 

Tilladelsen må kun gives, hvis det er bestyrelsens indtryk, at det ikke medfører gener for andre beboere eller beskadigelser el.lign. vedrørende ejendommens bebyggelse, grund mv.

En tilladelse kan når som helst tilbagekaldes af bestyrelsen, hvis denne bliver opmærksom på, at husdyrholdet alligevel medfører gener eller beskadigelser. Tilbagekaldelse af en tilladelse kan dog kun ske med et varsel på mindst én måned.

For yderligere detaljer henvises til vedtægterne.